Noter fra Mallorca 2003

Af Thomas Boesgaard

Anders Mikkelsen.

Flashbacks af Olsen Banden på Mallorca passerde for mine øjne, idet jeg klikkede på "køb"-knappen, og bestilte en håndfuld flybilletter til Mallorca. Min kliche-agtige forestilling om Mallorca gik på billeder af grise-fester og røde danskere fedtet ind i solcreme på sandstrandene. Ikke desto mindre var jeg nu i gang med at arrangere en tur til den lille spanske middelhavsø. Nogle måneder senere sad jeg i flyveren en torsdag eftermiddag, sammen med en flok klatrere.

Anders Mikkelsen.

Vi havde lejet en villa-lejlighed i Port Pollenca, så da vi ankom til Palma - byens hovedstad - havde vi en mindre køretur foran os. Endelig fremme var det blot at gøre os det hyggeligt i vores hjem for de kommende 10 dage.

Turen foregik i starten af novemeber, den næstmest nedbør-rige måned om året. Det kunne lyde intimmiderende, men når det regner mest på Mallorca, så regner det stadig mindre end det gør i Danmark på en sommermåned. Temperaturen ville ligge omkring de 13-25 grader - perfekt vejr til klatring, ikke for varmt og ej heller for køligt.

Øen har masser af klatreområder i alle sværhedsgrader, men flest muligheder har man dog hvis man kan klatre eller har lyst til at give sig i kast med 6. grad og opefter. Når man bevæger sig rundt på øen vil man hurtigt opdage at dens endelige potentiale som klatre-destination på ingen måde er nået. Der er simpelthen så meget uberørt og spændende klippe, at man kun kan håbe at der er nogen får lyst til at sætte nye ruter.

Sa Gubia

På stier langs oliven- og appelsin-marker bevæger man sig frem til en udtørret flod, som følges op i en dal. Klatringen i Sa Gubia er overvældende varieret, og man skal enten være meget kræsen eller meget dygtig, for ikke at kunne bruge 2-3 dage her.

Væggen her byder på nogle virkelig lange og vedvarende face-ruter.
For år tilbage var det sikkert en top-dollar-bolt...

Fraquel

Det er altid muligt at finde en smuk solnedgang på øen,

Alaro

Thomas Boesgaard på Buf.
Thomas i kamp med en tufa på Buf.

Valldemossa

En eventyr-rute, hvor man til tider må lave kamin-klatring.
Nogle ruter har ekstrem kort tilgang.
"Sten! - Øh, jeg mener bil!"

Cala Magraner

Der er også et rigt dyreliv på øen. Ham eller hende her blokerede stien, så vi fandt en anden vej.
En smuk og hyggelig tilgang.

Ses 'tret

Praktisk info

Den billigste løsning når det gælder om at komme til Mallorca, er nok en afbuds-charter-rejse. Men en sådan byder sjældent på særlig stor fleksibilitet. Er man en større gruppe der tager afsted, er den bedste løsning i mine øjne (og den som vi benyttede), at leje en stor lejlighed, hus eller lignende. Vi lejede igennem Try Holidays, som er et engelsk firma. De kan findes på web-adressen www.alternativemallorca.com. Klatreområderne ligger godt spredt rundt på øen, og selv om der er både tog og bus på øen, vil man helt sikkert blive glad for at have en bil. Vi havde ingen problemer med at finde rundt på øen og overvejende så kører de fleste ret pænt. Vi lejede også bil igennem Try Holidays.

Der findes flere forskellige guidebøger til øen: www.coronn.com har en gratis guide til området. Den er fin til at give et overblik over hvad der findes på øen, men den er virkelig mangelfuld hvad angår beskrivelser og til tider kan det være svært at finde de ruter guiden beskriver.

www.rockfax.com har en virkelig fin guide, som tillige dækker områderne Costa Blanca og El Chorro. På deres hjemmeside kan man finde gratis opdateringer til guiden. I 2006 har Rockfax udgivet en guide som kun omhandler Mallorca.

www.chriscraggs.co.uk guide har jeg ikke set ved selvsyn, men det skulle angiveligt være en meget udtømmende guide over Mallorca.

Endelig skulle det være muligt at finde en lokal guidebog på øen.

Tekst og billeder ©Copyright Thomas Boesgaard
Denne side er senest opdateret 9. december 2006 00:00
mindblob.net