Cannondale Killer V

Min fjerde mountainbike var en Cannondale Killer V900 som jeg købte af min bror. Den blev hængt op på væggen i et kælder-rum da jeg fik min Kona Explosif. Jeg har aldrig haft planer om at sælge den, men havde oprindeligt tænkt den tanke at den skulle monteres som en retrolåge.

Men de planer er ændret. En retro-låge kunne være sjov at have, men på den anden side er det sjovere med en cykel som man kan og gider bruge ind imellem. Derfor er den nye plan at Cannondalen skal blive en city singlespeed.

Den originale lakering skal af, og istedet blever det et lidt mere råt look som får lov at styre. Jeg havde på et tidspunkt lyst til at højglanspolere stellet, men det er et for stort arbejde. Så lakken ryger af ved brug af nitromors og knofedt.

Udstyrstanker

Jeg vil primært bruge gamle stumper fra lageret, men der kommer nyt til i form af nogle singlespeed-konverterings-grej fra On-One og formentlig nogle Avid V-bremser.

Det øvrige udstyr bliver et PlanetX hjulsæt, et Cook Brothers kranksæt og lidt gamle Ritchey-stumper. For at gøre cyklen lidt hurtigt, bliver den nok udstyret med nogle 1 eller 1,5 tomme slicks.

Af med lakken

killer V

Efter at have konsulteret debatten på Dansk Mountainbike Klubs hjemmeside havde jeg en klar ide om hvorledes jeg skulle få lakken af.

Nitromorsen som er det kemikalie man bruger til at fjerne lakken med, var blevet købt for længe siden og stod blot og ventede. Så en torsdag aften skulle det være! killer V

Jeg har startet med at ridse lakken op med sandpapir. killer V killer V

Her har den været smurt ind i et godt stykke tid, og jeg har arbejdet nitromorsen godt inde i blærerne. killer V killer V killer V

Jeg sluttede nitromors-delen af med at vaske godt efter med varmt vand. killer V killer V

Fin og ren :-) killer V

Jeg kunne ikke dy mig for at give den en lille tur med korn 600.

Tekst og billeder ©Copyright Thomas Boesgaard
Denne side er senest opdateret 15. november 2006 00:00
mindblob.net